Yogastudio på Frederiksberg
Kom til prøvetime i vores dejlige yoga studio.
NYT om moms på yoga. Når du deltager på vores ugentlige yogahold skal du ikke betale moms for din yoga, fordi vi har vores egen yoga aftenskole og derfor er fritaget. Når du deltager i vores TALKS er der heller ikke moms på. Desværre rammes vores andre yogaevents af 25 %moms, det gælder for eksempel fyraftensyoga. Se mere om det under de enkelte events HER.
Vores yoga studio ligger på Frederiksberg, på den stille Prinsesse Maries Allé 13 med udsigt til grønne trækroner, lige ved søerne og Gl. Kongevej. Yoga studiet emmer af atmosfære, og vores yogasale er udstyret med bløde futon yogamåtter, så du ligger behageligt i afspændingen.
Yoga Being er et af landets første yogastudios, grundlagt i 1976, lang tid før yoga blev "talk of town”, og dengang det hed en "yogaskole". I dag ledes det hyggelige yogacenter af Kirsten Slots, som startede som elev hos Yoga Being i 1984. Vi tror selv, at hemmeligheden bag vores langtidsholdbare formel er, at vi går op i kvalitet, og at der er plads til alle hos os.
Vi har yogahold alle hverdage fra 09.00 - 21.00, og i weekenden afholder vi tema yogaworkshops. Kom til en fyraftens yoga fredag fra 16.00 - 19.00 og start weekenden med en yoga workshop for bindevævet eller psoas. I weekenden kan du være med på ayurveda workshop, hormon yoga, mindfulness og meget andet. Vi er ti faste undervisere, der alle har Yoga Beings 2-årige yoga uddannelse bag os. Desuden kan du møde mange gæste undervisere fra ind- og udland. Stemningen hos os er uhøjtidelig og afslappet.
Vi har fokus på ro og fordybelse. Hos os møder du hatha yoga, yin yoga, restorativ yoga og yogaterapi. Vi har mange små yoga hold med max. 9 deltagere, hvor vi kan tage individuelle hensyn til skader og særlige behov. Vi er specialister i yogaterapi: dvs. for stress og søvnbesvær, yoga for KOL og astma, og yoga for ryg, skulder og nakke problemer.
Du tilmelder dig et fast yogahold med start i januar / september. På den måde får du en fast rutine, og du lærer de andre deltagere at kende, så det bliver trygt og rart at komme til yoga. Er du enkelte gange forhindret i at deltage, kan du tage en erstatningsgang på et af de andre ugentlige yoga hold. I sommersæsonen har vi kortere forløb eller drop-in yoga.
Yogacentret har sin egen hjemmeside KLIK HER, hvor du kan læse mere om alle yoga hold, underviserne, tilmelding og priser.

Vores forårs sæson starter i uge 2 Kirsten underviser:
Onsdag kl. 17.00 - 18.30. HathaYoga
En prøvetime koster 50 kr.

"Min store interesse er Yoga Therapy, dvs kunsten at forebygge og helbrede skader med yoga. Jeg arbejder med fokus på den enkelte deltager med dybdegående teknikkker og instruktioner, og ud fra intuition og kreativitet. Yoga undervisningen spænder fra dynamisk sved-på-panden yoga til meditativ slow-yoga og special programmer for f.eks skuldre-nakke spændinger eller rygsmerter. ALLE er velkomne. Mit ønske er at hjælpe deltageren til større kropsbevidsthed, og dermed kontakt med egne helbredende kræfter." Kirsten Slots
Kirsten fortæller: Sådan blev jeg indehaver af Yoga Being:
Som du måske ved, sagde jeg i august 2016 ja til at videreføre Aases Kristensens livsværk: Kreativ Yoga, så nye og gamle elever fortsat kan have glæde af vores dejlige yoga studio.
I mange år synes jeg ikke jeg var den rigtige person til at drive et yoga studio. Jeg er jo væk mange månder om året med yoga rejser, og jeg tænkte, at et yoga studio har brug for en leder, der er tilstede hver dag. Jeg kunne ikke se en løsning på, hvordan jeg skulle klare tilmeldinger og sæsonstart, mens jeg er ude i verden med yoga rejser.
Men nogle gange har livet sin egen rytme og vilje og så dukker løsningerne op af sig selv. Mette Jespersen, som er en ørn til tal og Excel ark, er ansat som skolesekretær, så hun klarer ærterne med tilmeldinger osv, når jeg er afsted med yoga retreat i Indien og på Lesbos. 
Navnet "Yoga Being" kom til mig i en vision, jeg havde under en meditation på et yoga retreat en vinter i Indien. Nogle gange er visoner bøjet i neon, sådan kom "Yoga Being" til verden. Jeg sansede at noget nyt og stort var kommet til mig, og jeg funderede over hvad navnet skulle bruges til. Det blev tydeligt, da vi pga nogle administrative ændringer, skulle have et nyt navn til vores yogacenter. Nu glæder jeg mig over at have lov til at videreudvikle dette fantastiske sted, der gennem mere end 50 år har hjulpet så mange mennesker til at få det så meget bedre. Vores dejlige yoga studio får lov at leve videre som Yoga Being, og Kreativ Yoga vil altid forblive dybt i vores DNA. 1000 tak til alle som har hjulpet til i denne overgang.
