Yogaretreat i Goa, Indien

Få et afbræk fra vintermørket

Afrejse d. 4. - 18 februar 2023. Pris fra 15.000 for fly, kursus, kost og logi. Desværre udsolgt.

Drømmer du om at komme ned til varmen, lade batteriene op med yoga, meditation, sol, strand og ayurvedisk massage? Så er yogaferie i det magiske Syd Indien lige noget for dig.

Kirsten har rejst i Indien siden 1996 og har nøje udvalgt denne lille perle i Goa: Mandrem Beach, som tiltrækker yogafolk fra hele verden pga. freden og roen på  den uspolerede strand. 

Denne yogarejse er for dig, som ønsker en eksotisk ferie på stranden i Goa, hvor du fordyber dig i yoga og samtidig har mulighed for at benytte dig at de mange tilbud i området for musik oplevelser, indkøb på markeder, ayurvedisk massage og meget andet.

Kombinationen af yoga og ayurveda er en sand vitamin indsprøjtning. Kom hjem og føl dig 10 år yngre MINDST :-)




Mandrem Beach, et lille yoga paradis

På Mandrem Beach bor vi lige ud til stranden under kokospalmerne, fjernt fra trafiklarm og barer. Mandrem Beach er den sidste uspolerede strand i Nordgoa. Indtil nu er der kun små familie drevne hoteller.

Du rejser fra Danmark lørdag d. 4. februar og ankommer lørdag nat/søndag morgen i Goa. Kurset startermed informations møde søndag d. 5  februar kl. 13.00 og slutter med afskeds middag fredag aften d. 17. februar.
Lørdag d. 18. februar er der hjemrejse og så har du søndagen til at hvile ud derhjemme. Har du mulighed for at tage fri nogle ekstra dage kan rejsen forlænges for små penge

Total prisen fra 15.000 kr. er et overslag over fly, kost, logi, kursus.
Se videoen og drøm dig til Goa


Sådan kommer du med på yogarejsen.

1. Ring eller mail til Kirsten: Nu er der åbent for forudbestilling af rejsen. Ring eller skriv og hør om der er plads og book kursus samt værelse/hytte Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 3034 4003

2. Book din Flybillet:
Når du har talt med Kirsten, booker selv din flybillet fx. hos www.momondo.dk Priserne ligger pt. fra 5.200 kr afhængig af, hvornår du booker rejsen, og hvem du flyver med.

3. Indbetal kursusgebyr:
Din tilmelding er gældende, når du har sendt en kopi af din flybillet til Kirsten og indbetalt kursusgebyr 4.400 kr. på konto 3199 60005311.

4. Visum og rejseforsikring:
Check de gældende visumregler i god tid før afrejse. Du kan få dit visum online (e-visa) så du behøver ikke at tage til ambassaden. Det er et krav for at du kan deltage på retreatet, at du tegner en rejseforsikring der dækker sygdom og hjemtransport. Bagagedækning er op til dig selv.

5. Afbestilling: Hvis du afbestiller rejsen op til 2 måneder før afrejse, er der afbestillingsgebyr på 1.000 kr. Afbestiller du senere end 2 måneder før afrejse, tilbagebetales restbeløbet 3.400 kr kun såfremt en anden kan overtage pladsen. Afbestilling af din flybillet ordner du selv med flyselskab/forsikring.

 

Skøn og enkel indkvartering og lækker mad for enhver smag.

Vi bor lige ud til stranden i et super hyggeligt hytte-værelses komplex med tilhørende restaurant, der både serverer indisk mad og vestligt tilrettede lækkerier såsom smoothies, juice, salater mv. Du kan vælge mellem eget værelse  eller egen hytte til ca 250/300 kr pr. nat.  Du har terasse/balkon, eget bad og toilet, fransk dobbeltseng, stik til tlf oplader, håndklæder og sengetøj. Rejser du med din partner/ven(inde) kan I naturligvis dele værelse, og der kan sættes en ekstra seng ind, der er en lille ekstra udgift forbundet med dette.


Forplejning: Det er utroligt billigt at gå ud at spise i Indien. Regn med ca. 100 kr. daglig til dine måltider. Der er en skøn restaurant tilknyttet vores hotel, hvor vi oftest spiser morgenmad/brunch. Middagen spiser vi på de forskellige restauranter i området. 

Strandene i Goa er et kapitel for sig. Milevidt, fantastisk til lange gåture i strandkanten. Landskabet veksler mellem små flodudløb, palmer, vegetation, klipper. Små hyggelige strand shacks, intermistisk udseende, men med fantastisk mad. 

Fordybelse

Yogaundervisningen foregår på stranden i den svale morgenstund, og siden i en skyggefuld yogashala under kokospalmerne. Naturen omkring os befordrer i sig selv den ro og fordybelse, der er essensen i yoga.

Vi starter med enkle yoga øvelser og bygger programmet op i ugens løb. Kirsten har 30 års erfaring med yoga og meditation og tilrettelægger undervisningen, så der tages individuelle hensyn og du får inspiration til at fortsætte med yoga, når du vender hjem fra yogaferien. 

Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og få tilsendt deltajeret program eller ring for mere info 3034 4003.

Goa er en skatkiste af kultur, hvor hinduer og kristne lever side om side. Prægtige kirker, farverige templer, elefanter og hellige køer. Kort sagt indbegrebet af Indien.  

Området bugner af markeder, butikker og billig shopping, og hvis du har brug for nye briller eller skal have lavet tandlægearbejde, kan jeg varmt anbefale indiske optikere og tandlæger (har selv prøvet begge dele). Det kan være en måde at tjene din rejse ind på. Der er indlagt en fridag i programmet, hvor du har mulighed for at tage på længere udflugter.

Kan du lide at komme til havs, så arrangerer vores værter delfinture i egen båd..

Ayurveda
Du kan få ayurvediske behandlinger af høj kvalitet i Goa. Du kan trække på Kirstens erfaring og komme til de bedste behandlere og ayurvediske læger, hvor du får bestemt din ayurvediske type og får råd til kost og livsstil. Du kan tage nogle enkelte behandlinger for at få en smagsprøve.

Yogaferie i Indien en oplevelse for livet.

Forbered dig på en uforglemmelig oplevelse. Indien kan ikke sammenlignes med noget andet land, vær forbedredt på et vist mål af kaos.
Et godt råd er at slå kontrol knappen fra, skru op for humoren og tag tingene med et smil, også når det ikke går helt, som du havde forventet.
Inderne har selv en skøn humor, og de har ikke samme forhold til ansvar, som vi har i det kolde nord. Det kan være en inspiration til ikke at tage livets krummlyrer helt så alvorligt.

Yogaretreat i Indien Goa vinter 2023

Afrejsedato lørdag d. 4. februar - hjemrejse lørdag d. 18. februar

 IMG 4376 lotus.jpg DSC01674

Kontakt mig

Kirsten Slots
Tlf. +45 30 34 40 03
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig her

Er du interesseret -
tilmeld dig her!

Yogaferie i Grækenland
Brochure

Yogarejser i Goa, Indien
Brochure

Yoga i København
Brochure

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg er enig med Privatlivspolitik

Workshops & Events



14. apr 2023 kl.16:00 - 19:00



28. apr 2023 kl.16:00 - 19:00



12. maj 2023 kl.16:00 - 19:00



25. jun 2023 kl.07:00 - 17:00